Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 
MENU

Møbler suppleres med boligtilbehør

 

Iværksættervirksomhed fra 2015 måtte tilpasse sig de nye vilkår med massiv inflation og ændrede efterspørgselsmønster.

 

Et uforløst potentiale.

Tvillingerne Christian og Nicolai Østergaard overtog i 2015 en etableret online møbelforretning.

 

På daværende tidspunkt var de begge under uddannelse - Nicolai på en såkaldt top-up i Innovation & Entrepreneurship, og Christian på en top-up i International salg & markedsføring, mens de begge havde en uddannelse til markedsføringsøkonom i rygsækken.

 

”Vi anså det som værende en fantastisk mulighed, eftersom dele i vores familie havde erfaring med møbelproduktion og -salg, og vi derigennem havde lagerfaciliteter, vi kunne bruge. Vi var nok startet lidt naivt ud ved at tænke, at det kunne vi sagtens gøre bedre,” fortæller Nicolai Østergaard.

 

Men ved hjælp af brødrenes egne justeringer kom overblikket, og med overblikket kom de nye idéer, og med de nye idéer blev uforløste potentialer udnyttet.

 

BOBOonline er med tiden og ved løbende optimeringer blevet en opdateret virksomhed med kontor ud til Aalborg Havnefront og lager i Roslev, hvor mere end 20 medarbejdere sidder fordelt og håndterer de 20.000 forskellige varer, lageret og webshoppen rummer.

 

BOBOhome tilbyder nu også interiør

 

Men så kom der inflation

Alt var egentlig godt for virksomheden, men tingene forandrede sig pludseligt. Krig i Europa, forsyningskrise, energikrise og nu også det seneste års inflationen har vendt op og ned på meget og har også været hårdt for mange selvstændige.

 

Ifølge Christian har der siden samfundet åbnede op igen efter Corona, været en mindre efterspørgsel på møbler. 

 

Christian udtaler:


“Efter Corona pandemien tror jeg, at mange prioriterede at tage ud og spise, rejse osv. Men så kom krigen og nu er det pludselig rigtig dyrt at leve. Det gør selvfølgelig at folk må foretage prioriteringer. Stigende renteudgifter og energiudgifter og højere priser på mad er jo ikke udgifter man kan fravælge.
Det kan ikke være anderledes, og der må vi jo bare konstatere at møbler ofte er noget man kan vente lidt med at købe. Det har vi godt kunne mærke på vores omsætning.”

 

Et unikt sortiment af boligtilbehør

Men hvad gør man når man oplever mindre efterspørgsel på møbler? Ja, man tilpasser sig og det er præcis det BOBO har gjort

 

“ Vi har derfor brugt de sidste 4-5 måneder på at sammensætte et stort, mega fedt og unikt sortiment af boligtilbehør." fortæller Christian.

 

Ligesom med møblerne ønsker BOBO at tilbyde kunderne de mest populære brands herhjemme sammen med en lang række udenlandske mærkevarer, som kunderne måske ikke kender så godt.

  

"Vi ønsker at BOBO skal være en “one stop shop” med alt til indretning af hjemmet, så selvfølgelig skal vi også tilbyde boligtilbehør. Det håber vi på at vores kunder tager rigtig godt imod. “ siger Christian og Nicolai.

 

Om tvillingerne får succes med deres nye satsning vil tiden vise. Du kan tjekke deres sortiment ud på hjemmesiden BOBOhome.dk.

 

 

 

 Artikler om iværksætteri skrevet af samarbejdspartnere

 

 

Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.