EAN nummer
Sådan finder du en virksomheds EAN-nummer
Søg på virksomhedens CVR-nummer i Nemhandelsregistret. Så får du EAN-nummeret med det samme.
Slå EAN-nummer op i Nemhandelsregistret →Hvordan virker EAN? Hvordan finder man kundens EAN-nr? Og hvordan gør man i praksis?
Første gang man som iværksætter bliver bedt om at sende en faktura via EAN, er man typisk lidt på bar bund. For hvordan pokker gør man lige det?
Og svaret er... Det er faktisk ret let.
Min egen erfaring med første gang jeg skulle sende en faktura via EAN? For de fleste iværksættere, der primært handler med private erhvervsdrivende kunder, er det med EAN noget, der ikke rigtig er prøvet før. Sådan var det også for mig. Men en hurtig søgning i mit økonomiprogram viste mig, hvor let det er at oprette et EAN nummer på en kunde.
Start med at finde din kundes EAN nr.
Hvis ikke du kender det fra fx deres hjemmeside eller div. forretningspapirer, så kan du slå det op på nettet.
På hjemmesiden https://registration.nemhandel.dk/ kan du ved indtastning af din kundes CVR-nummer finde deres EAN nummer, Kender du heller ikke kundens CVR så slå det op i CVR registeret ved at søge på deres firmannavn eller adresse.
EAN-nummeret er unikt for den pågældende virksomhed eller institution.
Skal du handle med det offentlige, så kan du ofte finde din kundes EAN-nummer ved en Google søgning a la "EAN nummer + kommunens navn". Så kommer der ofte en side frem, hvor du kan søge på den konkrete forvaltning eller fx skole, institution eller lign.
Men det betyder også at EAN-nummeret for din kommune ikke kun er et nummer. De har rigtig mange, typisk både for forvaltninger og helt ned til enkeltinstitutioner. Og det betyder du skal være lidt grundig og finde det rigtige. Også for ikke at forsinke din betaling.
Hvordan sender man regning via EAN?
Når du så skal fakturere din kunde, går du ind i dit økonomiprograms kunderegister og taster EAN nummeret. De fleste programmer som fx. Dinero eller E-conomic kan fint håndtere fakturering via EAN.
EAN betyder "European Article Numbering" og er en 13-cifret kode, der er unik for den pågældende institution. Elektronisk fakturering er efterhånden blevet mere eller mindre rutine i store dele af verden. EAN's internationale navn er forkortet GLN, men i Danmark benytter vi stadig forkortelsen EAN, fordi den kender de fleste.
Men det betyder altså også at du kan sende elektroniske fakturaer til kunder i udlandet, hvis det bliver aktuelt.
Spørgsmål og svar om EAN-numre
Hvad er et EAN-nummer?
Et EAN-nummer er en 13-cifret kode, der identificerer den, du skal sende en elektronisk faktura til. EAN står for "European Article Numbering", men det internationale navn er GLN (Global Location Number). I Danmark kalder vi det stadig EAN, fordi det er det, de fleste kender.
Hvor finder jeg mit eget EAN-nummer?
Har du en privat virksomhed, skal du selv have et EAN-nummer (GLN), hvis du vil kunne modtage elektroniske fakturaer via EAN. Det opretter du hos GS1 Danmark, der administerer de danske numre. Herefter skal det registreres i Nemhandelsregistret, så dine kunder kan slå det op. Offentlige institutioner får deres EAN-nummer gennem kommunen.
Hvad er forskellen på CVR og EAN?
CVR-nummeret er dit registreringsnummer i CVR-registret — det er det, der identificerer din virksomhed. EAN-nummeret bruger du til at sende og modtage elektroniske fakturaer. Din virksomhed har ét CVR-nummer, men kan godt have flere EAN-numre. Det er derfor, en kommune har rigtig mange af dem.
Hvordan finder jeg en kommunes EAN-nummer?
Start med en Google-søgning a la "EAN nummer + kommunens navn". Ofte kommer der en side frem, hvor du kan søge på den konkrete forvaltning, skole eller institution. Vær grundig med at finde det rigtige nummer — ellers risikerer du at forsinke din betaling.
Kræver det et EAN-nummer at fakturere private kunder?
Nej. Det er primært det offentlige og større virksomheder med egne faktureringssystemer, der kræver fakturaer via EAN. Handler du med private kunder, kan du som regel sende en almindelig faktura.
