Om Startinfo.dk
Startinfo.dk er en uafhængig dansk iværksætterportal med ét formål: at gøre det lettere at starte og drive virksomhed i Danmark. Portalen samler guides, værktøjer, arrangementer, kommunale tilbud, iværksættermiljøer og praktisk viden, som kan hjælpe både nye og etablerede virksomheder.
Målet er ikke at sælge konsulentydelser eller abonnementer. Målet er at gøre relevant viden lettere tilgængelig, så flere virksomheder får en god start og færre lukker på grund af fejl, der kunne have været undgået.
Hvad finder du på Startinfo.dk?
På Startinfo.dk finder du blandt andet:
- IværksætterGuiden
- Ordbog og wiki om iværksætteri
- Information om alle 98 danske kommuner
- Arrangementer og workshops
- Guides om økonomi, markedsføring, SEO, selskabsformer og finansiering
- Inspiration fra virkelige virksomheder og iværksættere
Indholdet bliver løbende opdateret og udbygget.
Hvorfor blev Startinfo.dk etableret?
Startinfo.dk blev ikke skabt ud af ingenting. I begyndelsen af 2000'erne var Hans Peter Wolsing med til at udvikle og drive Startguiden.dk, som var den nationale iværksætterportal under Erhvervs- og Byggestyrelsen.
I 2004 blev Startguiden kåret som Danmarks bedste offentlige portal i konkurrencen "Bedst på Nettet". Mere end 600 offentlige hjemmesider deltog i konkurrencen. Portalen samlede regler, vejledning og praktiske værktøjer for iværksættere ét sted og blev brugt af tusindvis af kommende virksomhedsejere.

Efter politiske ændringer og omorganiseringer blev Startguiden senere nedlagt. Erfaringerne fra arbejdet med Startguiden blev en vigtig del af inspirationen til etableringen af Startinfo.dk i 2018.
Forskellen er, at Startinfo.dk er et privat initiativ. Derfor kan siden fortsætte med at udvikle sig uafhængigt af ministerskift, reformer og skiftende politiske prioriteringer.
Hvem står bag?
Startinfo.dk drives af Hans Peter Wolsing og en række samarbejdspartnere. Hans Peter har arbejdet med iværksætteri, rådgivning og erhvervsudvikling gennem mere end tre årtier.
Du kan læse mere om hans baggrund, erfaring, medier, bestyrelsesarbejde og rådgivningsaktiviteter på forfattersiden:
Læs mere om Hans Peter Wolsing →
Uafhængighed
Startinfo.dk er et privat initiativ. Portalen modtager ikke fast offentlig driftstøtte og er derfor afhængig af samarbejdspartnere, projekter og andre aktiviteter for at kunne udvikles og vedligeholdes.
Derfor findes der også partnerprofiler og sponsorater på siden. Disse vælges ud fra relevans for iværksættere, og ambitionen er fortsat at holde reklameniveauet lavt.
