Kontrollerede transaktioner – skal du oplyse dem til SKAT?
Har du et ApS eller A/S, kan du støde på begrebet kontrollerede transaktioner, når du udfylder selskabets oplysningsskema hos SKAT.
Det lyder temmelig voldsomt, men begrebet dækker i bund og grund over handler og økonomiske forhold mellem parter, der ikke er uafhængige af hinanden.
Det kan fx være mellem dig som hovedaktionær og dit selskab eller mellem selskaber i samme koncern.
Hvad er en kontrolleret transaktion?
En kontrolleret transaktion kan fx være, at:
- dit selskab handler med dit holdingselskab
- to selskaber, du kontrollerer, handler med hinanden
- du som hovedaktionær har økonomiske transaktioner med dit selskab
- der betales renter, husleje eller andre ydelser mellem interesseforbundne parter.
Det afgørende er, at parterne har en forbindelse, hvor den ene har bestemmende indflydelse over den anden, eller at selskaberne er koncernforbundne.
Du må gerne handle med dit eget selskab
Der er ikke noget mærkeligt i, at der foregår handel mellem fx et holdingselskab og et driftsselskab.
Men priser og vilkår skal som udgangspunkt være på armslængdevilkår.
Det lidt pudsige ord betyder bare, at handlen skal foregå på nogenlunde samme vilkår, som hvis de to parter ikke kendte hinanden.
Sælger dit selskab fx noget til et andet selskab, du ejer, skal prisen altså ikke sættes kunstigt højt eller lavt alene fordi du sidder på begge sider af bordet.
Hvad skete der med blanket 05.021?
Tidligere skulle oplysningerne blandt andet indberettes via blanket 05.021 – Kontrollerede transaktioner.
Blanketnummeret eksisterer stadig hos Skattestyrelsen, men for almindelige selskaber foregår indberetningen nu digitalt.
Oplysninger om kontrollerede transaktioner er en del af selskabets oplysningsskema i TastSelv Selskabsskat (DIAS). Du skal derfor normalt ikke hente en Excel-blanket, udfylde den og sende den til SKAT.
Du finder selskabets oplysningsskema via:
TastSelv Erhverv → Skat for selskaber m.fl. → Selskabsskat → Selskabsskat → Oplysningsskema.
Hvad hvis du er hovedaktionær?
Her bliver reglerne lidt mere kringlet.
Fysiske personer, der er omfattet af reglerne om kontrollerede transaktioner, bruger ikke selskabernes blanket 05.021. Her anvendes i stedet blanket 04.021.
Det er altså vigtigt at skelne mellem dig som person og dit selskab.
Skal alle så lave en stor transfer pricing-dokumentation?
Nej.
Kontrollerede transaktioner hænger sammen med reglerne om transfer pricing, men det betyder ikke, at enhver lille virksomhed skal i gang med en stor international transfer pricing-rapport.
Som hovedregel gælder den skriftlige dokumentationspligt fx ikke for almindelige rent danske transaktioner mellem parter, der beskattes efter de samme regler. Der findes desuden særlige undtagelser og grænser for mindre virksomheder og mindre grænseoverskridende transaktioner. Reglerne blev lempet yderligere fra indkomståret 2025.
Men oplysningspligt og dokumentationspligt er ikke det samme.
Du kan derfor godt skulle oplyse om kontrollerede transaktioner i oplysningsskemaet, selv om du ikke skal udarbejde en omfattende transfer pricing-dokumentation.
Hvornår skal det indberettes?
Oplysningerne indgår i selskabets almindelige oplysningsskema.
Fristen er normalt 6 måneder efter indkomstårets afslutning. Har selskabet kalenderåret som regnskabsår, er fristen normalt den 30. juni året efter.
Er du i tvivl?
For de fleste mindre selskaber er kontrollerede transaktioner ikke noget, man behøver ligge søvnløs over.
Men har du flere selskaber, handler med dit eget selskab, har selskaber eller aktiviteter i udlandet eller større økonomiske mellemværender mellem interesseforbundne parter, er det værd at få det afklaret ordentligt.
Og her er vi ovre i et område, hvor en revisor eller skatterådgiver kan være godt givet ud. Reglerne om transfer pricing og dokumentationspligt bliver hurtigt mere komplicerede, end navnet “kontrollerede transaktioner” umiddelbart antyder.