Forside
 
IværksætterGuide
 
 
 
 
Om Startinfo.dk
 

Iværksætterrådgivning i Fredericia Kommune

 

Business Fredericia hjælper iværksættere

Business Fredericia er din indgangsvinkel til iværksættersparring i Fredericia Kommune.

Det er gratis at være medlem af Business Fredericia det første år fra etableringsdato. Derefter afhænger prisen for et årligt medlemskab af antal ansatte i din virksomhed. Priserne starter fra 850 kr. Som medlem får du en lang række medlemsfordele, som du kan læse om her

 

Du kan få iværksættersparring af en af Business Fredericias erhvervskonsulenter, uanset om du har en forretningsidé, eller om du allerede er i gang med din virksomhed. De kan blandt andet hjælp dig med gennemgang af koncept, forretningsplan, budgetter og udarbejdelse af køreplan. De kan desuden formidle kontakt til relevante rådgivere indenfor eksempelvis regnskab, jura og markedsføring.


Business Fredericia driver desuden virksomhedsnetværk og skaber rammer, hvor medlemmer kan mødes og få inspiration og sparring med andre iværksættere. Der er blandt andet et netværk med fokus på iværksætteri, som du med stor fordel kan deltage i. Du kan læse mere om Business Fredericias netværk her!

 

 


 

Iværksætterpuljen få op til 25.000 kr. i tilskud

Iværksætterpuljen kan du som ret nyetableret iværksætter bruge til at skaffe dig ny viden, der kan løfte din forretning. 

 

Hvilke kompetencer mangler du, for at din iværksættervirksomhed kan blive en succes? Har du brug for viden om salg, digital markedsføring, ledelse, økonomi eller i værktøjer til forretningsudvikling?

 

Iværksætterpuljen understøtter iværksætteres udvikling og vækst – og det er faktisk meget enkelt: Find et kursus eller en udbyder af et forløb eller et konsulentfirma, og bliver du godkendt dækkes op til 80 pct. af regningen. Du kan dog max. få 25.000 kr. i tilskud. 

 

Læs mere om Iværksætterpuljen!

 


 

 

 

 

  

Iværksætterkursus

Hvis du går med drømmen om at starte egen virksomhed, eller er du allerede startet, kan det være en fordel at deltage i et iværksætterkursus. Det viser sig, at “overlevelsesraten” er langt højere hos iværksættere, der har deltaget i et iværksætterkursus end hos iværksættere, der ikke har!

 

Business Fredericia tilbyder i samarbejde med Middelfart Erhvervscenter et iværksætterkursus. Her får du værktøjer til din opstartsfase. Dette kan eksempelvis være hjælp til din forretningsplan, økonomi, markedsføring, salg og meget andet. Derudover får du mulighed for at udveksle erfaringer med andre, der ligesom dig går med iværksætterdrømme.

 

Prisen for kurset er 750 kr. ekskl. moms pr. deltager. Kurset foregår i tidsrummet 17.00-21.00 over seks aftener.

 

Du kan læse mere om iværksætterkurset og tilmelde dig her!

 

 

    

Erhvervshus SydjyllandErhvervshus Sydjylland har også tilbud til iværksættere i Fredericia kommune

Som iværksætter i Fredericia, kan du kontakte Erhvervshus Sydjylland og få supplerende sparring og rådgivning fra en af deres konsulenter. Fordelen ved dette er, at de ofte er meget specialiseret i netop din branche. I fællesskab med en af deres rådgivere skaber i et overblik over dine vækstmuligheder.


Erhvervshus Sydjylland har kontor i Vojens.


Du kan kontakte Erhvervshuset på tlf. 70 23 55 15, hvis du vil vide mere om deres sparring og de programmer, som de tilbyder. Du kan desuden besøge deres hjemmeside her. 

 

 

 




2. Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler i Fredericia
Startinfo.dk ApS - DIN nye iværksætterportal
Rubjergvej 67, Lønstrup
9800 Hjørring
5129 1110
hpw@startinfo.dk
CVR: 40043748
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.