Fra den 12. august 2026 gælder EU's nye emballageforordning PPWR – Packaging and Packaging Waste Regulation.
Forordningen skal blandt andet mindske emballageaffald og sikre mere genanvendelse i EU. Men for små danske virksomheder, der sender varer til kunder i andre EU-lande, har reglerne skabt en noget mystisk situation.
Kort fortalt
En dansk virksomhed, der sender emballerede varer direkte til private kunder i andre EU-lande, kan blive omfattet af producentansvaret for emballagen i hvert af disse lande. Og efter PPWR skal virksomheden som udgangspunkt have en "bemyndiget repræsentant" i hvert land. Det er jo ikke helt let kan man sige. Og da i hvert fald sikkert ikke billigt.
Det gælder også, selv om der måske kun sendes ganske få pakker til landet.
Samtidig har EU-Kommissionen selv foreslået at suspendere kravet frem til 2035, fordi det kan skabe urimeligt meget administrations bøvl – ikke mindst for små virksomheder.
Problemet er bare, at ændringen endnu ikke er vedtaget.
Så ja: Det er noget rod lige nu.
Et eksempel: En lille danske webshop
Forestil dig en dansk webshop med 2.500 ordrer om året.
2.350 går til danske kunder, mens 150 fordeler sig på eksempelvis:
- Tyskland: 70 ordrer
- Sverige: 35 ordrer
- Nederlandene: 20 ordrer
- Frankrig: 15 ordrer
- Italien: 7 ordrer
- Spanien: 3 ordrer
Tidligere har webshoppen måske bare haft "levering til EU" som mulighed i sin webshop.
Med de nye regler er det ikke nødvendigvis længere så enkelt.
Hvorfor bliver virksomheden producent af emballagen?
PPWR anvender en særlig definition ved fjernsalg.
Når en virksomhed i Danmark sælger en emballeret vare direkte til en slutbruger i eksempelvis Tyskland, anses virksomheden som udgangspunkt for "producent" i forhold til emballageproducentansvaret i Tyskland.
Det er altså ikke afgørende, at virksomheden ligger i Danmark.
Det afgørende er, hvor emballagen ender.
Det kan blandt andet være:
- kassen varen sendes i
- fyldmateriale
- plastemballage
- poser
- anden emballage omkring varen
Skal man virkelig have en repræsentant i hvert EU-land?
Som reglerne er udformet nu: ja, som udgangspunkt.
PPWR artikel 45, stk. 3 kræver, at en producent etableret i ét EU-land udpeger en bemyndiget repræsentant for producentansvaret i andre medlemslande, hvor virksomheden sælger direkte til slutbrugere.
Der findes ikke en generel undtagelse, bare fordi virksomheden er meget lille eller kun sender enkelte pakker.
Den ofte nævnte grænse på 10 ton emballage er ikke en almindelig fritagelse fra producentansvaret eller repræsentantkravet. Den har primært betydning for rapporteringskravene.
EU-Kommissionen vil faktisk suspendere kravet
Her bliver historien lidt mærkelig.
Europa-Kommissionen har selv erkendt, at kravet kan medføre en meget stor administrativ byrde. En virksomhed, der sælger i hele EU, kan i yderste konsekvens få brug for repræsentanter i op til 26 andre medlemslande.
Kommissionen har derfor fremsat et officielt forslag om at suspendere kravet om bemyndigede repræsentanter frem til 1. januar 2035 for virksomheder etableret i EU.
Men forslaget er ikke vedtaget.
Pr. august 2026 er sagen fortsat under politisk behandling, og der er ikke vedtaget en ændring, som fjerner kravet, når PPWR finder anvendelse fra 12. august.
Det betyder den lidt paradoksale situation:
EU har foreslået at fjerne et krav, fordi det er administrativt belastende – men indtil politikerne bliver enige om at ændre reglerne, gælder kravet fortsat.
Hvad er en bemyndiget repræsentant?
Det lyder umiddelbart som noget, der kræver et stort internationalt advokat- eller compliancefirma.
Det behøver det ikke nødvendigvis at gøre.
En bemyndiget repræsentant er en person eller virksomhed etableret i det pågældende land, som har fået fuldmagt til at varetage producentens forpligtelser efter reglerne om producentansvar.
I Danmark administreres registreringen af Dansk Producentansvar (DPA).
Dansk Producentansvar er en selvejende non-profit organisation, der administrerer de officielle danske producentansvarsregistre på vegne af myndighederne.
DPA er altså ikke selv den bemyndigede repræsentant.
Kan to webshops/virksomheden være repræsentanter for hinanden?
Det interessante er, at der hverken i Danmark eller fx Tyskland umiddelbart er et krav om, at repræsentanten skal være et stort specialiseret compliancefirma. Compliance er et virkeligt dumt nyt ord, og det betyder blot at overholde loven.
I Danmark kan en fysisk eller juridisk person etableret i Danmark være bemyndiget repræsentant for en udenlandsk producent, når kravene til registrering og fuldmagt er opfyldt.
I Tyskland kan en virksomhed eller person etableret i Tyskland tilsvarende fungere som repræsentant.
Det åbner i princippet for en slags bytte løsning:
En dansk virksomheden kan være repræsentant for en tysk virksomheden i Danmark, mens den tyske virksomheden er repræsentant for den danske virksomheden i Tyskland.
Det skal dog ikke opfattes som et smart smuthul uden ansvar.
Repræsentanten påtager sig reelle opgaver og et juridisk ansvar i forbindelse med blandt andet registrering, rapportering og producentansvar.
Der skal derfor være styr på aftaler, registrering og de konkrete nationale regler.
Men det viser, at en "bemyndiget repræsentant" ikke nødvendigvis behøver at koste mange tusinde kroner hos et eller andet internationalt compliancefirma.
Producentansvar forsvinder ikke
Selv hvis EU ender med at suspendere kravet om bemyndigede repræsentanter, betyder det ikke, at producentansvaret for emballage forsvinder.
Webshoppen kan fortsat skulle:
- registreres i det enkelte land
- være tilknyttet en producentansvarsordning
- oplyse emballagemængder
- betale bidrag for den emballage, der bringes på markedet
- overholde landets administrative regler
Det er derfor vigtigt at skelne mellem producentansvaret og kravet om en lokal repræsentant.
Det er først og fremmest det sidste, EU-Kommissionen nu ønsker at lempe.
Hvad skal den lille virksomheden gøre?
Vores råd er først og fremmest: Luk ikke automatisk for alt salg til EU.
Men se på dit udenlandske salg.
Træk eksempelvis sidste års ordrer ud og fordel dem på lande.
Hvis du har 80 ordrer til Tyskland, kan det være et vigtigt marked, hvor det giver god mening at få styr på reglerne.
Har du derimod to ordrer til Spanien og tre til Italien om året, bør du undersøge, om det overhovedet giver økonomisk mening at tilbyde levering til disse lande.
Det kan betyde, at små webshops fremover vælger:
Vi leverer til Danmark, Sverige og Tyskland
i stedet for automatisk at tilbyde levering til alle EU-lande.
Men vent med panikløsninger
Situationen er usædvanlig, fordi reglerne træder i anvendelse samtidig med, at EU-systemet diskuterer at suspendere en central del af dem.
Derfor ville vi være forsigtige med eksempelvis at indgå dyre flerårige aftaler med compliancevirksomheder alene for at opfylde repræsentantkravet uden først at undersøge alternativerne.
Det kan være fornuftigt at:
- Kortlægge hvilke lande du rent faktisk sælger til.
- Undersøge producentansvarsreglerne i de vigtigste lande.
- Undersøge muligheder og priser for en bemyndiget repræsentant.
- Overveje om en samarbejdspartner i landet kan fungere som repræsentant.
- Følge udviklingen i EU's forslag om at suspendere kravet.
Vi tager forbehold – for reglerne er ikke ordentligt landet endnu
Normalt vil vi gerne kunne slutte en artikel på Startinfo med et klart:
"Sådan gør du."
Det er svært i denne sag.
PPWR er vedtaget, og reglerne finder anvendelse fra 12. august 2026. Men samtidig forsøger EU-Kommissionen at ændre netop den bestemmelse, som skaber nogle af de største problemer for små virksomheder.
Derudover administreres producentansvaret fortsat nationalt, så den praktiske fremgangsmåde kan være forskellig fra land til land.
Derfor tager vi forbehold for ændringer og nye fortolkninger.
Vi følger udviklingen og opdaterer artiklen, når EU og de nationale myndigheder forhåbentlig får skabt større klarhed. Og for at være ærlig, der er også nogen der bare opfordrer til at "se stort på reglerne, for de bliver nok ikke håndhævet alligevel". Det kan være rigtigt, men det holder jo ikke rigtig, hvis det er rets-tilstanden.
Så vi håber ganske enkelt, at vi snart kan komme med bedre nyheder til de små virksomheder og webshops, der gerne vil sælge nogle få varer over grænsen uden at skulle opbygge en europæisk complianceafdeling først.
Kilder
- EU-forordning 2025/40 om emballage og emballageaffald (PPWR).
- Europa-Kommissionens forslag om ændring af reglerne om bemyndigede repræsentanter for producentansvar.
- Europa-Parlamentets lovgivningssag 2025/0395(COD).
- Zentrale Stelle Verpackungsregister, Tyskland.
- Dansk Producentansvar.
- Naturvårdsverket, Sverige.
Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning. Reglerne og deres praktiske gennemførelse er under udvikling, og virksomheder med salg til andre EU-lande bør kontrollere de aktuelle krav i de lande, de sælger til.