Opbakning fra familien når du starter egen virksomhed
Hvorfor opbakning fra familien er afgørende, når du starter virksomhed – og hvordan du taler om det derhjemme.
Når du vil starte virksomhed kan du læse i alle lærebøgerne, at det er vigtigt med opbakning fra familien. Det er det også, men forvente ikke glædesudråb og varme støttererklæringer fra din ægtefælle, kæreste, forældre mv.
Det sker næppe lige i starten.
Hvordan sikrer man opbakning fra familien?
Meget af øvelsen med at starte virksomhed går sådan set med at holde familien nogenlunde beroliget, mens du kæmper for at får alt på plads til din start. I starten er det oftest en økonomisk bekymring om dit nye firma. Kan vi nu leve af det? Går vi konkurs? Og hvad gør vi, hvis det ikke går?

Samtidig har familien frygten for aldrig at se dig i dagslys, fordi du kommer til at arbejde så meget, at du aldrig er hjemme.
Plus og minus mennesker
En iværksætter fortalte en gang, at han havde delt hans omgangskreds og familie op i plus (+) og minus (-) mennesker.
Det allerstørste minus menneske var hans mor!
Hun sendte stillingsopslag i store mængder fra "gode faste jobs" hos det offentlig til ham hele tiden. Og da det ikke virkede blev 2 onkler, der var selvstændige selv, men i helt andre brancher, sendt af sted for at fortælle iværksætteren om hvor slemt det var at være selvstændig. Alt det administrative bøvl, utilfredse og urimelige kunder, og alt hvad der ellers kunne trækkes frem af negative sider.
Nu er hans virksomhed ret godt kørende. Der er etableret holdingselskab, der er flere ansatte, en fin omsætning og penge på kistebunden. Så idéen var ikke helt tosset. Og nu må hans mor være klart mere rolig!
Din partner eller ægtefælle er sikkert utryg over din nye virksomhed.
Men det er en ret naturligt ting, at personer der vil dig det godt reagerer sådan. Det er ikke ond vilje eller overdreven mistillid, der ligger bag. En del af dine opstartsforberedelser bør gå på at sikre dig selv, din familie og din økonomi mod den risiko, der naturligt er ved start af egen virksomhed.
Sådan sikrer du dig og familien
Det kan du gøre på mange måder, men følgende er erfaringsmæssigt nok de vigtigste:
- Undgå kaution fra familien på lån mv.
- Sikre dig (og dine eventuelle efterladte!) med forsikring.
- Sikre dig dagpenge forsikring, hvis du er i en branche med ledighed. Læs mere her!
- Forberede dig godt fra start, det mindsker risiko for konkurs.
- Søg rådgivning fra erhvervskontor, revisor, advokat, reklamebureau mv.
- Lav månedsbaserede drifts- og likviditetsbudgetter, så du kan styre din økonomi.
- Overvej stiftelse af selskab. (Du hæfter "kun" for den indskudte kapital)
- Og JA, hårdt arbejde!
Denne artikel er skrevet af Hans Peter Wolsing, civiløkonom uddannet fra Aalborg Universitet og med mere en 30 års erfaring med rådgivning og vejledning af iværksættere. Mere end 3.000 rådgivningsforløb, mange hundrede oplæg for iværksættere på kursus eller elever / studerende på uddannelsesinstitutioner, er det også blevet til. Hans Peter Wolsing har selv etableret 4 virksomheder: Et reklamebureau, et konsulentfirma, et deltidslandbrug og feriehus udlejning og i 2018 iværksætterportalen Startinfo.dk. Hans Peter har deltaget i Erhvervshusenes ekspertgruppe vedr. salg og markedsføring og repræsenteret erhvershusene i arbejdsgrupper under Erhvervsstyrelsen.


